Hvad og hvem er Serenity Blends?
Jeg er 34 år, mit navn er Mette. Jeg bor i Aalborg, hvor jeg har haft en skønhedssalon og webshop de sidste 9 år. Salonen under navnet EGO, og webshoppen under navnet Ego-extensions.
Serenity Blends opstod under 1. lockdown i marts 2020. Jeg var netop landet i Aalborg efter en ferie i USA,
til nedslående besked om, at min daglig så meget anderledes ud, når jeg kom hjem. Min skønhedssalon blev tvangslukket i 1 måned.
Heldigvis (nogle gange Uheldigvis), så har jeg svært ved at holde mig i ro. Så derfor kriblede det i fingrene for,
at gå igang med noget som har haft min interesse længe. Under hele perioden med lockdowns, har mit mål altid været, ikke at skulle søge om hjælpepakker,
men istedet gøre hvad jeg kunne, for at tænke i andre baner.
Efter mange måneders trial-and-error, så er jeg nu landet et godt sted, hvor jeg har følt, at det færdige produkt, er taget rigtigt godt imod. Jeg får udfoldet
mig på min kreative front og samtidig bidrager jeg til ekstra hygge og velvære i hjemmet.
I forbindelse med kedsomhed, og rastløsthed, fik jeg opdaget den store spændende verden i TikTok. Det har været en kæmpe hjælp, både til at få spredt budskabet,
på en omkostningsfri måde, men også som stor hjælp til at forbedre mine produkter.
Det seneste år har produkterne været en del af min "normale" webshop, hvor de har føltes lidt malplaceret, så derfor opstod Serenity Blends. Produkterne har nu deres egen hjemmeside, så de ikke forsvandt i mængden af andre produktkategorier.
Nyhedsbrev